Indhold
1. Handlingsplan 2006 – 09 3
2. Overblik 6
3. Livet i Trekroner 8
8. Økonomi 20
9. Sket i året 22
Handlingsplanen er udarbejdet af Planlægningsafdelingen i samarbejde med Teknisk Forvaltning samt Børne- og Kulturforvaltningen.
Handlingsplan 2006-09 sammenfatter rammerne for de næste års udvikling af Trekroner. Handlingsplan 2006-09 forelægges på byrådets årlige budgetseminar, der i 2005 holdes d. 31. august til 1. september 2005.
Handlingsplanen tager afsæt i boligudbygningsplanen samt i salgs- og byggemodningsoversigten, der begge blev forelagt på byrådets planseminar i foråret 2005. Efterfølgende justeringer er indarbejdet.
Handlingsplanen udvikles løbende og opdateres med trufne beslutninger. Der er i denne handlingsplan ikke foreslået nye større aktiviteter.
Under aktiviteter er angivet de aktiviteter der igangsættes i det kommende år. Der er ikke lagt op til politisk beslutning af egentlig større nye initiativer.
Aktiviteter er vist med v. Aktiviteter kan f.eks. være om beslutninger der lægges op til politisk behandling eller aktiviteter der udføres administrativt.
Satsning med perspektiv
Trekroner er det sidste store udbygningsområde i den nuværende Roskilde kommune.
Det er en målsætning, at udvikle Trekroner til en helstøbt bydel, en universitetsbydel, hvor samspillet mellem viden og natur er den bærende idé for bydannelsen.
Der har siden slutningen af 90’erne været arbejdet målrettet for at realisere denne vision. På få år er der skabt rammer for en ny, stor bydel med boliger og universitet i Roskilde. De kvaliteter som Trekroner har fået - og som det tegner sig - har kun været mulig, fordi der med en bred politisk opbakning og med engagement er lagt vægt på både de sociale og kulturelle forhold som på de fysiske rammer.
Fuldt udbygget bliver Trekroner et bysamfund bestående af godt 4.500 bosatte, måske 15.000 studerende, forskere m.v. på RUC samt yderligere op til 5.000 arbejdspladser.
RUC, Trekroner Station og Trekronerskolen er omdrejningspunkterne i bydelen, der har store potentialer for Roskilde på længere sigt. Dette gælde både i forhold til nye boligområder, men i høj grad også som stedet, hvor universitet og byen kan udvikles i et samspil.
Trekroner har kvaliteterne til at blive et knudepunkt for videnbaserede virksomheder på Sjælland, og vil derigennem også være en stor styrke for den nye Roskilde kommune.
Udbygningsstatus
Udviklingen af Trekroner bevæger sig nu ind i en fase, hvor der er mange nye beboere, der flytter ind. Pr. 1. januar 2005 var der 1.600 beboere i Trekroner.
Livet i Trekroner med social og kulturel udfoldelse kommer mere og mere i fokus i takt med indflytningen. Igangsætningen af østområdet har betydet en væsentligt større arbejdsindsats med planlægning og byggemodning af denne anden hovedetape i Trekroner.
• Udbygningen af den vestlige del af Trekroner er i fuld gang og ventes afsluttet over de næste 5 år.
• I den østlige del af Trekroner igangsættes byggemodningen, herunder etablering af den grønne struktur, i 2005 og byggeri i 2006. Udbygningen med boliger vil strække sig over de næste ca. godt 10 år.
• Sideløbende skal der i den sydlige del af Trekroner udbygges med erhverv til kontor og lignende, butikker, m.v. Udbygningstakten her er vanskeligere for kommunen at fastlægge, idet erhvervsudbygning er konjunkturfølsom, og en del af arealet er privatejet.
1.1. Hvad Trekroner vil blive
Trekroner er en langsigtet satsning for Roskilde, og rummer store potentialer for byen.
Følgende karakteristiske træk ved bydelen kan fremhæves:
• Ét bysamfund – Trekroner vil blive et helt bysamfund med mange funktioner.
• En universitetsbydel – Trekroner er Roskildes universitetsbydel. Trekroner vil komme til at spille en afgørende rolle i realiseringen af strategien for at videreudvikle Roskilde som en universitetsby. Det bliver især i Trekroner, at samspillet mellem byen og universitetet kan udfolde sig.
• Mange nye virksomheder og arbejdspladser – Etableringen af videnbaserede virksomheder, skal både understøtte bydelens liv og være med til at styrke Roskildes position som Universitetsby med relaterede arbejdspladser.
• Gode bomiljøer – Bydelen skal være et attraktivt bosted fra start. Der satses på fysiske rammer, der byder på oplevelser. Det realiseres ved at satse på variation i bebyggelses- og ejerformer samt arkitektur og kunst. Samtidig skal Trekroner udvikles som en bydel med et rigt socialt og kulturelt liv.
• Grøn by – Natur efterspørges af boligsøgende og virksomheder. Dette opfyldes via en markant grøn struktur, der indrammer boligområder og landskabsstrøgene omkring Kildemosen, Himmelev Bæk og Langebjerg Sø. Nord og vest for byområdet gennemføres skovrejsning.
• ”Grøn” by – Tidens fokus på bæredygtige bymiljøer følges op på mange måder. Der satses på respekt for det eksisterende landskab og naturmiljø samt på lokal afledning af regnvand til områdets søer og bække. Byøkologi indgår desuden ved grundsalg som en parameter ved vurdering af indkomne tilbud.
• God trafikbetjening – Trekroner har sin egen station, som ligger tæt ved Holbækmotorvejen. Bydelen kan på én gang tilbyde nærhed til København og en placering midt på Sjælland.
1.2. Hvordan gør vi?
For at gøre Trekroner til et godt sted at bo i og et sted, hvor virksomhederne og studerende kan trives, prioriterer kommunen en række principper for bydannelsen:
• Tidlig etablering af service – Trekroner er indflytningsklar og attraktiv for børnefamilier. Trekroner Skole er færdigbygget, og der er etableret børneinstitutioner. Der skal etableres butikker samt anden service i centerområdet og evt. i mindre omfang andre steder i bydelen.
• Gode sociale og kulturelle netværk er afgørende for et velfungerende bysamfund, både beboerne indbyrdes og mellem beboerne, de studerende og de ansatte på virksomhederne. Der satses på udbygning af tværgående aktiviteter og netværk.
• 
Krav til kvalitet – Som grundsælger stiller kommunen krav til de nye bebyggelser. Der tilstræbes en balance, hvor de overordnede intentioner for Trekroner ligger fast, samtidig med at der gives plads til arkitektonisk udfoldelse og eksperimenter.
• Aktiv kunst – For at få indbygget nogle særlige kvaliteter og styrke dannelsen af bydelens identitet er de kunstneriske tiltag integreret som en del af bydannelsen. Aktiv kunst indgår både i de enkelte bebyggelser og i de fælles landskaber, herunder skovbælterne.
• Tidlig grøn byggemodning – For at skabe så attraktive rammer fra start som muligt er der satset på tidlig etablering af den planlagte grønne struktur, dvs. plantning af skovbælter og andre overordnede, markante plantninger.
• Bæredygtighed – Ved udbygningen af området satses på miljørigtigt byggeri samt byggemodning og landskabspleje, der er samordnet med henblik på at skabe positive miljøpåvirkninger som f.eks. et forbedret, lokalt vandmiljø. Desuden skal indbyggerne involveres i at skabe fællesskaber omkring miljøbevidst adfærd.
Overblik
Udbygningen af Trekroner er gået stærkt. I 1999 var det stort set kun RUC der var etableret i Trekroner.
RUC blev etableret i 1972 og. Trekroner Station blev åbnet i 1989. Trekroner Allé blev åbnet i 2000. Hermed var grundlaget for udviklingen af den nye bydel skabt.
Hovedparten af arealerne i Trekroner er ejet af kommunen som herved har fået en god økonomi i byudviklingen og et godt styringsredskab.
For at understrege Trekroners grønne kvaliteter i boligområderne mellem landskabsstrøgene blev der tidligt etableres skovbælter mellem de nye udbygningsområder.
Syd-vest for Trekroner station ligger et ældre erhvervsområde. Syd for ligger et erhvervsområde der er under udbygning.
Som det fremgår af foto fra juni 2005 er der sket en kraftig udbygning – marker er forvandlet til by.
Siden er 1.300 boliger opført – eller er under opførelse i vestområdet. Her af er ca. 500 ungdomsboliger.
Nye byggerier er i gang og de sidste områder vil blive solgt i løbet af de næste par år.
Den første bebyggelse der blev etableret var det økologiske bofællesskab Munksøgaard.
De sydlige områder, der er udlagt til centerformål og videnerhverv, har store strategiske potentialer til at udvikle Roskilde som en universitetsby med tilknyttede virksomheder.
Nye byområder tager afsæt i andre forudsætninger end dem, som var grundlaget for den historiske by. At bygge en helt ny by, og fra start at skabe et sted med karakter, de nødvendige funktioner og et aktivt byliv kræver en særlig indsats. Bydeles identitet opstår som regel over lang tid, og som en konsekvens af en række forløb, oplevelser, traditioner og beboernes engagement. Byrådet har også lagt vægt på at Trekroner på et tidligt tidspunkt bliver forsynet med skole og børneinstitutioner, samt at fritidslivet i Trekroner får lov til at udvikle sig på bydelens egne præmisser.
Socialt og kulturelt liv
De sociale og kulturelle aktiviteter i Trekroner er bæres af beboerne, de studerende m.v. Kommunens rolle er gennem direkte involvering, råd og vejledning at understøtte dannelsen af det kulturelle og sociale liv i bydelen. Børnekultur- idræts- og kulturkonsulenterne har her en aktiv rolle.
Beboerne i Trekroner er godt i gang med mange aktiviteter. Der er ved at blive skabt traditioner, nye netværk og foreninger.
Som eksempler kan nævnes Trekronernatten, der blev gennemført første gang i 2004 med succes. Den er en del af Roskildenatten og gentages i år i samspil med beboerne og RUC. Årets tema – ritual - inviterer til at skabe nye ritualer, der kan være med til at understøtte stedets ’historieskrivning’. Et andet eksempel er den første Trekroner Dragedag, der blev afviklet med deltagelse af både børn og voksne. Dragedagen kan blive en fast tradition i området.
Trekroner har fået sin første idrætsforening, der har som mål at arrangere daglig motion for beboerne i Trekroner - både for børn og voksne. Foreningerne samarbejder også med de mere specialiserede idrætsklubber i Himmelev-området. Trekroner Idrætsforening har som godkendt forening mulighed for blandt andet at få tilskud til lokaler samt tider i Trekronerhallen fra sæsonstart 2005/06. Folkeoplysningsudvalget har givet Trekroner et starttilskud til indkøb af typer af rekvisitter, som ikke findes i de andre foreninger eller på skolen. Initiativet til foreningen er kommet fra kommunen, der har været behjælpelig med at udarbejde vedtægter og ansøgninger mv.
Lokale beboere er ved at tage de første skridt til dannelse af en tværgående forening, der vil fungere som en paraplyorganisation for alle beboerforeningerne i Trekroner samt fungere som et forum hvor nye aktiviteter kan opstå og koordineres. Kommunen har stillet sig til rådighed med hjælp og vejledning i dannelsen af den nye forening.
Skole og børnehus
Trekroner Skole er nu bygget færdig som en fuldt tresporet skole. Sidste etape er taget i brug ved skolestart august 2005.
Et nyt børnehus vil blive bygget i østområdet til ibrugtagning august 2007. Huset normeres til 3 vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper, i alt 102 børn. Børnehuset vil blive opført så det danner rammer for en Reggio Emilia inspireret skabende pædagogik. Det betyder, at rummene skal udfordre børns tanker og fantasier.
Trekronerhallen er færdig og tages i brug fra omkring 1. september 2005. Der er allerede rift om tiderne i hallen. Hallen bruges i dagtimerne af skolen. Om eftermiddagen og aftenen er hallen til rådighed for lokale foreninger og idrætsklubber.
Rekreative aktiviteter
Den ”rekreative infrastruktur” forstået som de fysiske anlæg, der understøtter fritids- og beboeraktiviteter, er af afgørende betydning for udviklingen af det fælles indhold i Trekroner.
Fritidsfaciliteterne i Trekroner er – på nær Trekronerhallen og boldbanerne – tænkt som et supplement til brug for den øvrige del af Roskilde. Bydelens faciliteter skal udvikles successivt efter ønsker og behov og skal kunne forandres i takt med tiden. Faciliteterne vil tilgodese alle aldersgrupper og tilgodese – specielt – det uorganiserede friluftsliv.
Der er igangsat et projekt, hvor Lokale og Anlægsfonden indgår som samarbejdspartner i planlægningen af de aktivitetssteder i østområder, der kan etableres med bl.a. de midler der er afsat til blød byggemodning. Etableringen vil ske løbende med beboernes deltagelse som en væsentlig forudsætning.
En af de store mangler i Trekroner er butikker. Derfor arbejder Byrådet nu målrettet på at finde en løsning der så hurtigt som muligt kan resultere i mindst én dagligvarebutik i Trekroner. Derfor arbejdes nu konkret med muligheden for at etablere en dagligvarebutik ud til Lysalleen.
Kunst i Trekroner
Kunstplanen for Trekroner bliver løbende realiseret gennem forskellige typer af projekter. Det sker i form af selvstændige anlægsprojekter, for eksempel en kunstnerisk bearbejdet bro og arbejder i de enkelte bebyggelser, hvor den enkelte kunstner har deltaget i projekteringen af bebyggelserne. I året har der være tilknyttet kunstnere til projekteringen af 4 boligområder. Broen vil stå færdig omkring september 2005.
Det er også ideen, at kunstnere i kortere, midlertidige forløb optræder i bydelen for at skabe debat og fortællinger om den nye bydel og dens beboere. Der er i samarbejde med billedkunstner Kerstin Bergendal og Museet for Samtidskunst fremsendt en ansøgning til Statens Kunstråd i slutningen af 2004 med en række projekter. Trekroners beboere var via fællesmøder og som interessetilkendegivere involveret. Desværre gav ansøgningen ikke bonus i første omgang. Der arbejdes derfor nu på at få realiseret en mindre del af projektet i samarbejde inden for kommunens rammer.
Statens Kunstfond og Udvalget for billedkunst i Udlandet har i 2004 bevilget 250.000 kr. til gennemførelse af et symposium om og en evaluering af det koncept, som kunstplanen er udtryk for. På symposiet vil der blive lagt vægt på sammenligningen med andre steder, hvor der arbejdes med lignende idéer. Symposiet får international deltagelse og afholdes ultimo september 2005. Evalueringen af kunst i byggerier ventes afsluttet i 2006. Resultatet forventes at kunne bidrage til at kvalificere det videre arbejde med kunst i byggeprojekter.
Skademosegård
Skademosegård, som er kommunalt ejet, vil blive østområdets centralt beliggende, fælles aktivitetshus. Skademosegård er i en stand, hvor der er behov for midler til renovering. Stedet består af et stuehus og en trelænget udbygning med lade og værkstedsmuligheder samt en gammel have med bevaringsværdige elementer. Skademosegård er den eneste ældre bebyggelse i østområdet og er omkranset af en beplantning, som tegner sig markant i det ellers åbne landskab. Gårdmiljøets kulturværdier skal bevares.
Intentionen med Skademosegård er at skabe et mødested, hvor folk naturligt kommer forbi. Derfor bør den kommende daginstitution og en evt. fritidsklub placeres i direkte tilknytning til gården.
Det er en intention, at institutionernes fælles funktioner integreres i planen for Skademosegård, således at der skabes en synergi mellem områdets aktiviteter.
3.1. Aktiviteter
v I efteråret 2005 vil der være udarbejdet en plan for realisering af Skademosegård som fælleshus i østområdet. Planen vil indeholde forslag til anvendelse af faciliteterne og til inddragelse af de kommende beboere, både i forhold til organisering og drift og brug af stedet. Planen vil også indeholde forslag til hvilken grad af istandsættelse, der skal være af Skademosegård inden den tages i brug i ca. 2008, samt forslag til bevaring at kulturmiljøet i lyset af den nye anvendelse. Der skal også fastlægges principper for, hvordan daginstitutionen og klubben kan integreres i forhold til de øvrige aktiviteter på gården.
v I samspil med Lokale & Anlægsfonden udarbejdes en plan for etablering af brugen af blandt andet aktivitetsbåndene i østområdet. Det skal ske successivt i samarbejde med områdets kommende beboere og institutioner.
v Der gennemføres i 2005 en evaluering af kunstplanen. Den indgår som et projekt i strategien for Roskildes Kultur og Kreative Miljøer. Erfaringerne indarbejdes i de kommende projekter.
v Kunstplanen videreføres i østområdet efter samme principper som i vestområdet. Der vil fortsat blive stillet krav om, at der tilknyttes kunstnere til byggerierne. Der vil dog være behov for, at der sker en præcisering af vilkårene herfor i udbudsmaterialet.
v Børnekultur-, idræts- og kulturkonsulenterne har en aktiv rolle i at understøtte dannelsen af det kulturelle og sociale liv i bydelen gennem direkte involvering, råd og vejledning.
Trekroner skal være en oplevelsesrig og socialt velfungerende bydel. Kommunen satser bevidst på at opnå dette via:
• Variation i bebyggelsesformer, boligtyper, udtryk og ejerformer. - Bebyggelserne blandes af både almene, private, ejer-, lejer og andelsboliger. De private boligforeninger eller bofællesskaber er et særligt tilskud til områdets kvalitet og variation.
Det er en målsætning i boligudbygningsplanen,at der skal arbejdes for eksperimenterende byggeri og byggeri med særpræg i Trekroner.
• Variation i boligstørrelser. - Det tilstræbes, at der bliver en afbalanceret blanding af mindre og større boliger inden for de enkelte bebyggelser. Det tilstræbes også, at de enkelte bebyggelser ikke bliver for store. Det skal indgå i overvejelserne, at der i øjeblikket er en generel tendens til, at der efterspørges større boliger, samtidig med at en del investorer satser på opførelse af byggerier med forholdsvist små boliger.
• Variation i prisniveauer. - Der skal sikres en afbalanceret sammensætning af boligmassen, herunder også i forhold til almene familieboliger. Det indgår i boligudbygningsplanen, at der i de kommende år skal søges etableret bebyggelser med billigere kvalitetsboliger såvel som dyrere og mere luksusbetonede boliger.
• Hensyn til markedet. – Det tilstræbes gennem kommunens udbud, at de boliger, der opføres som investorprojekter, henvender sig til forskellige dele af boligmarkedet.
Boligforeninger - Der er især grund til at fremhæve det koncept for private boligforeninger, som kommunen har udviklet. Boligforeningerne er med til at skabe nogle gode sociale og fysiske rammer i bebyggelserne. Samtidig er der den fordel for kommunen, at disse bebyggelser færdiggøres på relativ kort tid.
Der har været en endog meget stor interesse fra nye foreninger og enkeltpersoner for at etablere sig i Trekroner. Der vil fremover være mulighed for at etablere betydeligt flere nye bebyggelser som private boligforeninger. Derfor er konceptet også indarbejdet i udbygningsstrategien for Trekroner ved at der reserveres arealer til formålet, for eksempel er det besluttet, at den resterende del af område 10 – sammen med arealer i østområdet – skal udbydes til private boligforeninger.
Det skal i øvrigt bemærkes, at der udefra er stor interesse for dette koncept, f.eks. fra andre kommuner
Almene familieboliger – Det er besluttet, at de planlagte almene familieboliger i område 10 ikke skal opføres. I østområdet indgår 80 almene familieboliger fordelt på årene 2007 og 2008. Boligerne er planlagt som tæt-lavt byggeri.
Med de nuværende forudsætninger – som også gælder for ungdomsboliger – vil indskuddet i Landsbyggefonden efter 2006 være på 14 pct. af anskaffelsessummen. Der er i budgettet afsat 10 mio. kr. i 2007 til almene familieboliger i område 26 og 11,4 mio. kr. i 2008 i område 21.
Det er i boligudbygningsplanen understreget, at udlejningssituationen skal følges tæt. Det fremgår også, at der i forbindelse med den næste boligudbygningsplan skal tages en samlet stilling til den videre udbygning med almene familieboliger.
De udlagte arealer vil umiddelbart kunne konverteres til private boligforeninger eller til et udbud af storparceller til investorer.
Ungdomsboliger – Der er i dag 514 ungdomsboliger i Trekroner fordelt på 439 1-rums boliger og 75 2-rums boliger. Der er 177 private ungdomsboliger på vej. Ved søen etableres 67 nye ungdomsboliger, hvor der også etableres café i bebyggelsen. RUC er i gang med at opfører 110 ungdomsboliger.
I boligudbygningsplanen er målet om flere ungdomsboliger til universitetsbyen fastholdt. Der er dog også her peget på, at udlejningssituationen skal følges tæt, inden der sættes nye byggerier i gang med kommunal støtte med henblik på at sikre en holdbar balance mellem udbud og efterspørgsel. Det skal også vurderes, hvordan nye boliger kan etableres, så de på både kort og lang sigt kan opfylde gældende/kommunens? krav til boligstørrelse m.v.
Et andet afgørende punkt er sikring af gode sociale miljøer i bebyggelserne. Det vurderes f.eks, at det især i bydelens etableringsfase er vanskeligt at skabe et stærkt boligmiljø i bebyggelserne, ligesom beboernes inddragelse i livet i Trekroner forudsætter funktioner, aktiviteter og et aktivt byliv.
Der er i budgettet afsat 6,8 mio. kr. i 2008 til ungdomsboliger i område 2 samt 11,4 mio. kr. i område 21. Hvorvidt disse boliger skal igangsættes skal vurderes i hvert konkret tilfælde, inden byggeri sættes i gang.
Center – Området er privatejet. Trekroner Center A/S arbejder på et projekt med etablering boliger i centerområdet. Der er ved at blive udarbejdet en lokalplan. Det ventes, at der ud over butikker kan opføres ca. 280 boliger i centerområdet. Der skal dog gøres opmærksom på, at en stor del af disse boliger er små boliger. Hvornår byggeriet sættes i gang vides ikke.
Når dette byggeri sættes i gang, skal kommunen tage konkret stilling til sine udbud af grunde, for at undgå at der bliver for mange boliger på én gang af den samme type.
Østområdet - Udbygningen af den østlige del af Østområdet igangsættes i 2005 med henblik på udbud af de første grunde i 2006. I første fase udbygges især med parcelhuse, idet det vurderes at være nemmest at starte området med denne boligtype.
Når salget går i gang, skal der foreligge fælles realiseringsgrundlag, der skal gælde for investorer og andre aktører i denne del af Trekroner.
4.1. Status for realisering
Generelt set går udbygningen af Trekroner godt. Der er snart bygget i alle områderne i vestområdet.
Især i forhold til boligforeninger, tæt-lavt, privat byggeri og parcelhuse går salget af boliger godt. Investorer tilkendegiver, at interessen for Trekroner gradvist øges. Trekroner er blevet kendt som et godt – og alternativt – bosætningssted i hovedstadsregionen. Det er bemærkelsesværdigt, at der kommer mange børnefamilier fra Københavns brokvarterer.
Salget af andelsboliger i form af rækkehuse og etageboliger i område 1 er dog ikke gået som forventet. Det skyldes antageligt den opbremsning, der generelt er sket på andelsboligmarkedet, hvor ejerboligerne på grund af den lavet rente er blevet meget konkurrencedygtige i forhold til andelsboligerne.
Den voksende interesse for at byde på storparceller i Roskilde kan samtidig være et problem, idet flere afholder sig fra at byde på grund af usikkerheden i forhold til den lille chance for at få grunden. De udgifter, der er knyttet til udarbejdelse af tilbudsmateriale betyder, at nogle holder sig tilbage. Derfor foreslås det, at der - hvis det er juridisk muligt - afprøves en udbudsmodel, hvor der gennemføres prækvalifikation. I dette tilfælde kan f.eks. 3 tilbudsgivere udvælges ud fra udvalgte kriterier, hvor prisen er en vigtig faktor.
For at optimere realiseringprocessen fra planlægning til færdigt byggeri er der i et samarbejde mellem CF og TF ved at blive udarbejdet et fælles paradigme som har til formål lette planlægning, salgsforløb, byggemodning og byggesagsbehandling for både administration og bygherrer.
4.2. Nye bebyggelser og udbud
Der er flere bebyggelser, der står over for i udbud i Trekroner – (vedr. igangværende projekter, se afsnittet Sket i året). I den vestlige del er der kun få arealer tilbage, der skal sælges.
• Område 10 – 3 boligforeninger er ved at etablere sig i området. De to resterende delområder skal udbydes til private boligforeninger i efteråret 2005.
• Område 3 – Arealet til ca. 40 etageboliger er i udbud. Forhandlinger ventes afsluttet efteråret 2005.
6 individuelle parceller i området – kommunen har købt parcellerne tilbage, og de vil blive udbudt efteråret 2005. Det vil ske i form af et samlet udbud, fordi der i lokalplanen er særlige krav til husenes placering og udformning.
• Område 2 – Der kan opføres knap 120 private boliger i området. Der er inden for området reserveret plads til andre typer funktioner som f.eks. mindre butikker og ungdomsboliger. Udbud har afventet salg af den del af område 3 til 40 etageboliger, som kommunen har tilbagekøbt. Det ventes, at salget af område 2 vil blive påbegyndt 2005/06. Udbud af boliger skal evt. ske sammen med udbud til butik. Udbygningen af området skal ses i forhold til den udbygning af det private areal i centerområdet.
• Centerområdet – Ejerne har igangsat en projektudvikling, hvor der skal etableres butikker og boliger.
Østområdet – udbygningen af området går i gang i 2006:
• I 2006 udbydes 27 parcelhusgrunde.
• I 2007 udbydes 41 parcelhusgrunde, og der kan opføres 38 almene boliger som tæt-lavt byggeri. Herudover er der reserveret et areal til 25 tæt-lave boliger opført af privat boligforening.
• I 2008 udbydes 43 tæt-lave almene familieboliger samt 100 ungdomsboliger og 20 tæt-lave private boliger.
• Der tages også hul på det nordligste område 28, der udbygges som et ”ureguleret” område til helt specielle boligtyper. Det er boliger, som opføres individuelt eller måske i grupper på 5 boliger. Der inviteres til fantasifulde og utraditionelle boligbyggerier i form af ”drømmehuse” med særpræg. Typehuse kan ikke opføres i området. Derfor forventes en relativt langsom udbygning af området, der i alt kan rumme 37 boliger. Det vurderes, at denne udbygningsform dels vil imødekomme et specielt behov, dels vil bidrage til bydelens særpræg.
Aktiviteter
v I boligudbygningsplanen er der fastlagt en igangsætning af flere udbygninger:
Område 3 – udbud af 6 parceller – efteråret 2005.
Område 10– udbud af resterende areal til boligforeninger –ca. 30 boliger – efteråret 2005
Område 24 - udbud af 27 parcelhusgrunde medio 2006.
v Der skal reserveres arealer til private boligforeninger i østområdet. Der kan tillige forsøges med indpasning af en privat boligforening i etageboliger, f.eks. i område 2. Hvis der viser sig behov for det, kan der reserveres yderligere arealer.
v Der gennemføres en evaluering af de hidtidige erfaringer med private boligforeninger med henblik på en optimering af processen. Herunder behandles spørgsmålet om, hvordan det i planlægningen kan sikres, at der gives mulighed for at foreningernes ønsker og særlige krav til bebyggelserne så vidt muligt kan imødekommes.
v Ifølge boligudbygningsplanen skal der fortsat arbejdes med eksperimenterende byggeri og byggeri med særpræg. Denne intention skal indarbejdes i plangrundlaget for områderne samt i lokalplanerne, som skal give mulighed for utraditionelle løsninger og for anvendelsen af alternative materialer i sammenhæng med bl.a. miljørigtigt byggeri. Der kan umiddelbart peges på sådanne byggerier i område 2 samt i østområdet. Det foreslås også, at der arbejdes for gennemførelse af en byggeudstilling med bud på fremtidens parcelhuse. Inden denne type byggeri igangsættes, vil der blive forelagt en sag for Økonomiudvalget.
v For at optimere realiseringprocessen skal der udarbejdes et paradigme, der indarbejdes i realiseringsgrundlaget for østområdet. Formålet er at gøre processen nemmer og resultatet bedre for både kommunen og bygherrer.
v Der skal udarbejdes et koncept for udvikling af område 28 som et område til fantasifulde og utraditionelle boligbyggerier i form af ”drømmehuse” med særpræg.
Trekroner har – ikke mindst på grund af RUC - nogle store strategiske og potentiale for Roskilde. Trekroner er stedet, hvor det ønskede det direkte samspil mellem RUC og Roskilde kan udfolde sig i større skala med videnbaserede virksomheder, nye forskningsinstitutioner og uddannelser m.v.
Dette perspektiv understreges af etableringen af de nye regioner på Sjælland. Trekroner har optimale muligheder for at blive et knudepunkt for udvikling af videnbaserede virksomheder i region Sjælland.
5.1. Udviklingsstrategi
Udviklingen af erhverv er den sidste brik i udviklingen af Trekroner. Realiseringen indgår som en del af kommuneplanstrategierne - Universitetsbystrategien og Erhvervsstrategien. Målet er at skabet et miljø omkring universitet, hvor institutter, forskerparken og virksomheder, forskere og ansatte i virksomhederne spiller sammen. Men udviklingen af bydelen i vil strække sig over en lang årrække.
De fysiske rammer kan etableres i området mellem banen og Trekroner Allé, på RUCs arealer samt i et længere perspektiv i det nye område øst for RUC. For at sikre en fuld udnyttelse af Trekroners potentialer er det afgørende, at de funktioner der etablerer sig i området har en profil, der matcher det strategiske mål.
I forhold til den nye kommune skal der i planlægningen etableres en arbejdsdeling mellem erhvervsmulighederne i Trekroner og især området øst for Risø i Gundsø kommune.
For at udnytte Trekroners gode placering skal der skabes bedre forbindelser på banen til København og det øvrige Sjælland. Det forventes, at der 2005 bliver taget en principiel politisk stilling på Christiansborg til om der skal ske en udbygning med et 5. spor på banen. Der ventes samtidig i år en stillingtagen til udbygningen af Holbækmotorvejen.
Status
Trods områdets gode forudsætninger for tiltrækning af virksomheder med et højt viden og teknologisk indhold er der dog endnu ikke helt kommet hul på erhvervsudviklingen i Trekroner. Det hænger først og fremmest sammen med vigende konjunkturer på erhvervsejendomsmarkedet, der igen i år har været fastlåst. Men interessen for området er der, både fra developere og fra virksomheder. Det er især grunde i universitetsparken, der er opmærksomhed omkring.
Når erhvervsejendomsmarkedet igen bliver mere positivt vil Trekroner blive attraktivt. Derfor bliver det også vigtigt at være selektiv og have tålmodighed for at sikre Trekroners langsigtede profil.
Aktiviteter
En udvikling af samspillet med virksomheder er fundamentet for de kommende års erhvervsbyggeri i Trekroner. Det kan bl.a. ske i det kommende regionale vækstforum for Sjælland, hvor Roskilde har ressourcer og kompetencer og dermed også en forpligtigelse til at påtage sig rollen som vækstdynamo i en kommende sjællandsregion. Det er en langsigtet strategi, som ikke nødvendigvis resulterer i nybyggeri lige med det samme.
RUC har sammen med Risø, CAT og det nye erhvervsservicecenter allerede taget en række initiativer, der skal intensivere samarbejdet med virksomheder i Roskilde og på resten af Sjælland.
Udfordringen er at skabe en række succesrige eksempelprojekter, der viser merværdien af et samarbejde både for forskningsinstitutioner og virksomheder.
5.2. Områderne
Området mellem banen og Trekroner Allé kan i alt udbygges med ca. 170.000 etagemeter. Inden der kan igangsættes udbygning skal der vedtages en lokalplan hvor minimum de enkelte udbygningslommer i området. Dette område er opdelt i tre delområder.
Vest for centerområdet – strategien er at dette store område skal holdes tilbage, eller alternativt anvendes til etablering af en stor enkeltvirksomhed, offentligt formål eller lignende funktioner, der kan få strategisk betydning for Roskilde. I området – hvor der kan opføres ca. 100.000 etagemeter – kan der indpasses boliger i mindre omfang.
Øst for centerområdet er området udlagt til erhverv. Bebyggelsen opføres i min. 4 etager. Der kan opføres ca. 29.000 etagemeter i området. Et særligt projekt er etableringen af en ”businesspark”, som vil være et nyt tilbud til virksomheder, der ønsker fleksibilitet og stiller krav til de fysiske omgivelser. Businessparken kan herudover tilbyde fælles faciliteter for virksomhederne, f.eks. service og personalefaciliteter.
Centerområdet skal udbygges med blandede funk-tioner som butikker, service, erhverv og boliger. Der kan opføres ca. 41.000 etagemeter i området. Centerområdet har været privatejet i en årrække, uden at der er gennemført projekter. Det er et især et problem, at det er her, den fremtidige butiksforsyning af bydelen er planlagt. Flere dagligvarekæder har udtrykt ønske om at etablere sig i området, uden at der er igangsat konkrete projekter. Der er dog grund til forventning om, at der kan komme en projektudvikling i gang i det kommende år idet grundejeren arbejder på etablering af boliger og butik i området.
Universitetsparken med CAT har ca. 12.000 m2 til nybyggeri med grunde på hver sin side af Astma og allergi forbundet. I det seneste år har der været pæn efterspørgsel på grundene, hvoraf en er solgt.
Der er behov for en forbedring af adgangs- og venteforhold for pendlerne på Trekroner Station. Ligesom det vil være en stor fordel – når Holbækmotorvejen bliver udvidet – at der bliver etableret en vejadgang herfra til Trekroner Station.
5.3. Markedsføring
Trekroner spiller en central rolle i kommunens markedsføringsstrategi. Trekroner markedsføres i samarbejde med Copenhagen Capacity, der varetager den internationale markedsføring af området. Der er også etableret samarbejde med Investment Denmark, der er Udenrigsministeriets nationale erhvervsmarkedsføringsorganisation.
Begge samarbejder fortsættes og videreudvikles. Der skal løbende føres dialog med de to organisationer, der skal sikre at Trekroner står klar i erindringen, når større internationale virksomheder skal placere deres hovedsæde i Danmark.
Det er imidlertid mindst ligeså vigtigt at markedsføre området overfor virksomheder, der allerede er etablerede i Roskilde. Flere har fået øje på Trekroner og har vist interesse for området. Det fordrer en anden type markedsføring, da de allerede kender området.
Som et led i Roskilde Kommunes erhvervsservice er der tæt dialog med REUR ved virksomhedsbesøg, som efter en rundtur i området afsluttes i erhvervsudviklingsrådets sekretariat, der kan fortælle generelt om udviklingsmuligheder i Roskilde. Det er et samarbejde, som sikrer, at det ikke bare er de fysiske rammer der sælges og markedsføres, men også muligheder for erhvervsfremme i Roskilde. Et lignende samarbejde skal gennemføres med CAT.
5.4. Aktiviteter
Der er imidlertid stadig forhold der kan blive bedre;
v Som et led i realiseringen af erhvervsstrategien skal der tages initiativ til etablering af et innovationsmiljø, der skal fremme samarbejdet mellem virksomheder, forsknings- og uddanelsesinsitutioner i Roskilde.
v Trekroner - og udviklingen af samarbejde mellem virksomheder og RUC m.fl. - skal løftes i arbejdet med en regional erhvervsudviklingsstrategi i det kommende vækstforum for Sjælland.
v Der skal fortsat arbejdes for at forbedre togbetjeningen af Trekroner ligesom, der skal arbejdes for udvidelsen af Holbækmotorvejen. Kommunen arbejder også for en forbedring af busbetjeningen af bydelen incl. RUC. Der er især behov for flere busser i de ”tynde” timer.
v Der skal løbende føres dialog med developere og entreprenører om mulige erhvervsprojekter i området.
v Samarbejdet med Copenhagen Capacity og Investment Denmark fortsættes. Der sker ved at udarbejde en international folder, der er målrettede udenlandske virksomheder og deres medarbejdere. Den internationale folder skal også kunne bruges af RUC, der dermed også er distributionskanal.
v Der skal fortsat arbejdes med udvikling af forskellige andre markeds-førings og formidling i form af rundvisninger, medieomtale m.v.
Trekroners status som byområde er fastlagt i den overordnede regionplanlægning, som hidtil er varetaget af HUR.
I forslag til regionplan 2005 har HUR – efter kommunens ønske – medtaget et nyt areal øst for RUC. Arealet er ca. 18 ha og kan anvendes til forskning og uddannelse i relation til RUC samt til mindre erhvervsvirksomheder, der kan udnytte en til områdets hovedaktiviteter. Arealet skal overføres til byzone, og der skal udarbejdes lokalplan, inden det kan anvendes.
Der er reelt tale om en langsigtet reservation, der formentlig først vil blive taget i anvendelse, når den øvrige del af RUCs arealer er udbygget, eller hvis der opstår mulighed for etablering af en særlig funktion.
I kommunens høringssvar om Regionplan 2005 er det foreslået, at den nye grønne ring omkring hovedstaden kommer til at omfatte arealerne mellem Hedehusene og Trekroner. Det indebærer, at Trekroners østlige del er sikret den attraktive beliggenhed ud mod en grøn kile af åbent land.
6.1. Overordnet planlægning
Kommuneplanen er revideret. Trekroner spiller en vigtig rolle i forhold til både erhvervsstrategien og for universitetsbystrategien.
I Roskilde i blåt og grønt er der flere konkrete tiltag vedrørende Trekroner:
Trekroner har status som det primære udbygningsområde i Roskilde. Der er udarbejdet en tidsfølgeplan, der fastlægger, at udbygningen vil forløbe i hele planperioden. Delarealerne 12 og 13 nord for vestområdet sættes først i gang sidste i planperioden, når den øvrige del af østområdet er udbygget.
Den grønne ring, der tegner Roskildes grønne hovedstruktur, går i princippet gennem Trekroner i nord-sydlig retning, men i et opdelt forløb, der i kommuneplanen betegnes som ”Den Grønne Forbindelse”. Forbindelsen består af Kildemosebæltet, kilen langs Himmelev Bæk og kilen omkring Langsbæksøerne og Grydehøj. En forbindelse med Vindinge-området under motorvejen er altafgørende for, om den grønne ring kommer til at fungere.
Der arbejdes bevidst med lyssætningen af Trekroner. Både offentlige og private veje og stier belyses ud fra en samlet plan, hvor en æstetisk og kunstnerisk tilgang vil blive koblet med trafiksikkerhed og tryghed. Fonden RealDania har meddelt støtte til projektet og indgår sammen med bl.a. Lysteknisk Selskab, Center for Byrumsforskning og Det kriminalpræventive Råd i projektets følgegruppe. Der vil undervejs i processen være et tæt samarbejde med partneringkonsortiet for Østområdet.
6.2. Lokalplaner
Lokalplanen for østområdet er en rammelokalplan der fastlægger byområdets overordnede veje og stier, blå struktur, grøn struktur m.v. Lokalplanen fastlægger også storparcellernes afgrænsning. Efterhånden som området udbygges, skal der udarbejdes lokalplaner for de enkelte storparceller.
Ud fra et ønske om at skabe bebyggelser af høj kvalitet skal lokalplanlægningen tilpasses de forskellige byggeriers realiseringsform. Det betyder, at lokalplanen for nogle byggerier skal være præcis og for andre indeholde mulighed for større fleksibilitet. Under alle omstændigheder skal lokalplanerne fastlægge de forhold, der inden for rammerne af rammelokalplanen anses for at være afgørende for det enkelte byggeri og dermed være fleksibel for andre forhold.
For at gøre brug af de konkrete erfaringer med de lokalplaner, der er udarbejdet i Trekroner, og de dispensationer, der er givet, gennemføres en evaluering af lokalplaner og kvaliteten af de byggerier, der er opført.
Der arbejdes desuden videre med konkrete erfaringer fra vestområdet omkring områdets landskabselementer og bebyggelsernes friarealer med henblik på bedst muligt at efterleve intensionerne for Trekroner.
6.3. Byøkologi
Udbygningen i Trekroner skal generelt foregå på et bæredygtigt grundlag. Konkret er dette udmøntet i planlægningen, der fastlægger, at de landskabsmæssige kvaliteter skal søges fastholdt ved udbygningen. Eksempler er bevaring af områdets grønne kiler, herunder til udnyttelse til økologisk jordbrug, og af terræn og naturelementer, samt etablering af skovbælter og søer. Østområdet bygger på lokal afledning af regnvand til forbedring af vådområdernes vandkvalitet, biodiversiteten og de rekreative muligheder.
Byrådet har endvidere besluttet, at bygherrer ved udbud i områderne 4, 9, 10, skulle udarbejde en oversigt over byggeriets bæredygtige bygningselementer som grundlag for vurderingen af tilbudene. Resultaterne af disse initiativer kan endnu kun skimtes i områderne, hvor byggeriet nu er i gang. Umiddelbart ser det ud til, at de – relativt få - elementer, der er indarbejdet i tilbudene, er under udførelse.
6.4. Aktiviteter
v ”Den Grønne Forbindelse” gennem Trekroner, sammenknyttes med Vindinge under motorvejen for at samle Roskildes grønne ring i et intakt forløb. Stiforbindelsen under motorvejen skal indarbejdes i de fremtidige planer. Der udarbejdes en særskilt plan for stiforløbet som grundlag for udarbejdelse af delplaner for de områder, den grønne forbindelse skal igennem.
v Masterlysplan for østområdetforventes færdig primo 2006. Lysplanen samordnes med en designmanual for østområdet, der er under udarbejdelse, samt med kunstplanen for Trekroner med henblik på at opnå synergi mellem de tre indsatser.
v Området omkring Himmelev Bæk og Grydehøj planlægges, så det økologiske jordbrug med græsning, høslet og dyrkning af afgrøder samordnes med områdets regnvandsafledning og den rekreative funktion.
v Den anvendte oversigt over bæredygtige elementer i byggerierne skal opdateres og eventuelt udbygges med yderligere initiativer, som kan indgå i fremtidige udbud. Endvidere skal det overvejes, hvordan der kan ske en forbedret opfølgning på initiativer i tilbudene, så købsaftalens bestemmelser opfyldes.
v Følgende lokalplaner forventes behandlet i 2005/06:
Lokalplan 419: Gravpladser i Trekroner
Lokalplan 421: Institution og boliger ved Trekroner Parkvej. 1. behandling i september 2005, 2. behandling i februar 2006.
Lokalplan 422: Etablering af detailhandel i Trekroner.
Lokalplan for boliger i område 21.
Byggemodningen er opdelt i den overordnede byggemodning og detailbyggemodning af de enkelte delområder:
Den overordnede byggemodning omfatter offentlige veje og hovedstier gennem området, ledningsanlæg, grøn byggemodning i form af skovbælter og anden overordnet beplantning samt den såkaldt ”bløde” byggemodning, der dækker etablering af kultur- og friluftsaktiviteter som beskrevet foranstående under Livet i Trekrone.
Detailbyggemodningen omfatter hovedsagelig etablering af vej- og ledningsanlæg i de enkelte delområder. Vejanlæg udføres i to etaper, henholdsvis det grove anlæg før byggefasen og færdiggørelse efter hele eller en aftalt del af byggefasen.
I østområdet gennemføres anlæg af veje og stier, afledning af regnvand i en blå struktur m.m. i et offentligt-privat partneringsamarbejde, hvor et nu udvalgt konsortium af rådgivere og entreprenør projekterer og udfører arbejderne i tæt dialog med kommunen. Det forventes, at partneringmodellen vil betyde både et bedre resultat og en smidigere proces.
Den bløde byggemodning afventer dels, at aktivitetsområdernes beplantning har udviklet sig, dels at de nye beboere kan påvirke udviklingen med deres ønsker og behov til kultur- og friluftsaktiviteter. Projektering af faciliteter udføres successivt i takt med indflytningen i delområderne.
Roskilde Museum foretager arkæologiske forundersøgelser forud for alle anlægsarbejder.
Byggemodningsarbejderne i vestområdet er næsten afsluttet. Byggemodningen indgår i en evaluering af proces og resultat, som er gennemført for vestområdet med henblik på at udnytte erfaringerne i den kommende udbygning af øst- og sydområderne.
Ledningsanlæg er ikke nævnt særskilt i det følgende, da de oftest udføres i forbindelse med anlæg af veje og stier.
7.1. Veje
Trekroner betjenes af Trekroner Allé samt Nordens Parkvej i vestområdet og – senere - Trekroner Parkvej og Skrænten i østområdet. De tre sidstnævnte veje giver adgang til de enkelte boligområder, mens sydområdet betjenes direkte fra Trekroner Allé. Når omfartsvejen uden om Trekroner etableres, forbindes de to parkveje med omfartsvejen.
Vejene er tænkt som en del af bydelens grønne rum, hvor trafikanterne færdes i parklignende omgivelser.
v Nordens Parkvej og Tønsbjergvej Øst færdiggøres i 2005-2006. Etablering af den sidste etape af Nordens Parkvej, der betjener område 12 og 13, afventer etablering af omfartsvejen og/eller udbygning af område 12 og 13, som fortsat er i privat eje.
v Trekroner Parkvej og Skrænten etableres i etaper i takt med udbygningen af østområdet. Første etape af Trekroner Parkvej færdiggøres inden 1.9.2006, hvor byggerierne i område 24 påbegyndes.
7.2. Stier
Stier langs vejene kombineret med separate trafikstisystemer i området danner tilsammen et finmasket net af stier, der leder fra boligområderne til de daglige mål som stationen, skolen og institutionerne, RUC m.m. på en tryg og sikker måde.
For at forbinde Trekronerområdet med Himmelev, Roskilde og det åbne land etableres der stier og tunneller/stibroer ved stikrydsningerne med Trekroner Allé, Østre Ringvej og den kommende omfartsvej samt stibroer over Himmelev Bæk.
Stierne etableres i takt med udbygningen af området. I vestområdet etableres der stiforbindelser fra boligområder og institution til Himmelev via Herregårdsvej og til station og skole via Universitetstien.
Der anlægges rekreative stier og spor gennem eng-områderne langs Himmelev Bæk og langs Langebjergsøerne, så det bliver muligt at opleve områdets landbrug og natur på tæt hold.
v Skolegangen fra Universitetssøen til RUC, Søgangen nordpå fra Universitetssøen og Solopgangen i sydsiden af område 10 anlægges i 2005-2006.
v Kirkegangen mellem område 24 og Universitetssøen anlægges i 2006-2007, så der er stiforbindelse til den vestlige del af Trekroner, når de første bebyggelser i den østlige del tages i brug.
v Der etableres tunnel under Trekroner Allé i forlængelse af Slæggerupvej med forbindelse til Universitetsstien, således at der bliver forbindelse til Vindingeområdet Tunnelen indgår i budgettet til etablering i 2007.
7.3. Grøn byggemodning
Den væsentligste rummelige struktur i Trekroner udgøres af en grøn struktur af øst-vest gående skovbælter, som dels skal samle bebyggelsernes variation, dels give læ i det åbne landskab.
Erfaringerne fra vestområdet har vist, at det er en fordel at etablere en grøn struktur så tidligt, at beplantningen i allerede i byggeperioden opdeler de enkelte boligområder og derved adskiller igangværende byggepladser og ubebyggede grunde fra færdige og indflyttede boligområder. Hertil kommer de rekreative fordele ved skovplantningerne.
I østområdet skal der på samme måde gennemføres en grøn byggemodning. Nogle af skovbælterne samt andre, mere lysåbne, grønne bælter skal her rumme faciliteter til uorganiserede aktiviteter og friluftsliv. Der er fra 2007 afsat 1 mio. kr. hertil på budgettet pr. år som ”blød byggemodning”. Se afsnittet Livet i Trekroner.
Østområdet er planlagt med udgangspunkt i bevaring og istandsættelse af alle vådområder. For at sikre tilstrækkeligt vand i vådområderne afledes regnvand i videst muligt omfang lokalt via en overordnet blå struktur af hovedsageligt grøfter og render, herunder langs veje og stier.
Sydområdets bebyggelser skal placeres i lysninger i en overordnet grøn struktur af skov, der danner ryg mod banelegeme og motorvej. Der skal træffes aftale om fordeling af udgifterne til den grønne byggemodning.
v Der plantes skovbælte mellem område 10 og 11 i vestområdet i 2005-2006.
v Hovedparten af den grønne struktur i østområdet planlægges og tilplantes i 2005-2006.
v Etablering af den grønne struktur i sydområdet påbegyndes i 2006.
v Langebjergsøernes istandsættelse gennemføres i 2005-2006, dog således, at fosforudskylning i sommerhalvåret skal ske over en læggere periode fremover.
7.4. Byggemodning i bebyggelser
Inden lokalplanlægningen af hvert boligområde skal det fastlægges, om byggemodningen af boligvejene i de enkelte bebyggelser skal udføres af kommunen eller bygherren .
I budgettet er det forudsat, at boligveje i områder med åben-lavt og tæt-lavt, privat byggeri udføres af kommunen, mens boligveje i områder med alment tæt-lavt byggeri og etageboliger kan udføres af de respektive bygherrer.
v Færdiggørelse af Tønsbjergvej Øst i område 10 i vestområdet forventes udført ultimo 2006. Arbejdet afventer realisering af projekt Glashusene på delområder 4 og 5.
v Færdiggørelse af Tønsbjergvej Vest i område 9 i vestområdet sker i 2006, hvor hospice og klyngehusbebyggelse forventes afsluttet.
v 
Nanortalikvej i område 11 i vestområdet grovbyggemodnes i 2005.
v Fordelingsvej ind i område 24 i østområdet grovbyggemodnes i 2006.
Byggemodning i sydområdet
Byggemodningen af Trekroner syd afventer udviklingen i området.
Der er afsat ca. 13 mio. kr. i budgettet i 2006-07.
Der er afsat 7,5 mio. kr. i budgettet til en planlagt stitunnel under Trekroner Allé i 2007
Se i øvrigt afsnittet Økonomi side 18-19.
Økonomi
Trekroner er økonomisk set et stort projekt for Roskilde Kommune. For at optimere bydannelsen så meget som muligt, arbejdes ud fra følgende principper:
• Byggemodningen foretages tidligt for at gøre etableringen så billig som muligt, og for at gøre områderne så salgbare som muligt.
• Byggemodningen i øvrigt følger så vidt muligt grundsalg.
• Boligudbuddet tilrettelægges på en sådan måde, at der bliver så stor alsidighed som muligt, jf. boligudbygningsplanen.
• Der gennemføres en aktiv markedsføring.
Samlet økonomi
Samlet set er der overskud for kommunen i salg og byggemodning. Budgetårene fremgår af skema. Der er i 2006 et overskud på ca. xx mio. kr. I de efterfølgende år bliver overskuddet større. Der kan dog blive tale om mindre salgsindtægter, hvis salgssituationen ændrer sig. Omvendt er grundpriserne stigende, hvorfor der også kan blive tale om et større overskud.
Grundsalg omfatter i perioden 2006-09 i alt ca. xxx mio. kr. Heraf stammer godt xxx mio. kr. fra grundsalg til boligbyggeri og ca. xx mio. kr. fra grundsalg til erhverv. Der er dog en betydelig usikkerhed i forhold til udviklingen på boligmarkedet samt i forhold til igangsætning af erhvervsprojekter. Det kan betyde, at salget bliver mindre.
De forudsatte salgspriser er baseret på skøn. Der vil i flere tilfælde kunne opnås højere priser.
Byggemodning – I perioden 2006 - 2009 er der afsat ca. xxxx mio. kr. De største enkeltanlæg er Trekroner Parkvej til ca. xx mio. kr. og Trekroner syd inkl. centerområdet til ca.xx mio. kr. Især i forhold til sydområdet er der usikkerhed om beløbsstørrelsen, idet der endnu ikke er udarbejdet skitseprojekter.
Udover den skattefinansierede byggemodning er der også brugerfinansierede udgifter til anlæg til fjernvarme, vand og kloak.
Frigørelsesafgiften udgør 4,3 mio. kr. Der er ingen frigørelsesafgift for østområdet. Frigørelsesafgiften betales i takt med områdernes ibrugtagen. Her er regnet med det fulde beløb, selvom kommunen får refunderet det halve af beløbet.
Indskud i Landsbyggefonden – De støttede boliger i form af ungdomsboliger, almene familieboliger og ældreboliger er afsat i boligudbygningsplanen. Det samlede indskud i landsbyggefonden i perioden 2006-09 er på 39,6 mio. kr. – heraf 32,8 mio. kr. i Østområdet. Der er forudsat, at der fremover skal indbetales 14 pct. af anskaffelsessummen i indskud i Landsbyggefonden mod de nuværende 7 pct. Der er ikke afsat midler i budgettet til landsbyggefonden i 2006.
I boligudbygningsplanen står: ”Situationen for udlejning af alment boligbyggeri skal følges tæt. Der skal gennemføres en analyse af indflytning og udlejningssituationen, når de igangværende byggerier er afsluttet og indflyttet. I denne analyse skal indgå en vurdering af mulighederne for på forskellige måder at tilvejebringe billige boliger. Der skal tillige indgå en vurdering af konsekvenserne af, at kommunens indskud i Landsbyggefonden vil blive øget fra 7 til 14 pct. i 2006.”
Skoler og institutioner m.v. – Ud over de anførte byudviklingsaktiviteter vil Trekronerskolen blive færdigudbygget.
Den samlede udbygning af skolen kommer til at koste ca. 210 mio. kr. inkl. 2 SFO’ere, hallen og ny klub på Nymarksgård.
Trekroner udvikler sig løbende med nye projekter og aktiviteter. I andet halvår af 2004 og første halvår af 2005 kan blandt andet nævnes nedenstående.
Livet i Trekroner
Trekronernatten blev gennemført d. 2. september som en del af Roskildenatten i 2004. Arrangementet foregik over det meste af Trekroner og involverede beboer og boligforeninger.
Skolen står færdig og kan som en 3-sporet skole blive bydelens skole og samlingspunkt.
Hallen er også ved at være færdig og vil blive et aktivt sted for fysisk og kulturel udfoldelse for skolens elever og beboerne i Trekroner.
Broen – den af den engelske kunstner Nils Norman udformede bro, der forbinder vestområdet med RUC hen over den nye sø, er anlagt. Broen er etableret med tilskud fra Statens Kunstfond samt Lokale & Anlægsfonden.
Der har været tilknyttet kunstnere til projekter i flere område. Peter Holst Henckel i område 2, Freddy Fræk i område 10, Jonas Schul i område 9 og Frans Jacobi i bebyggelse med ungdomsboliger ved søen.
På baggrund af erfaringerne fra Trekroner indgår det i kommuneplanstrategien – Roskildes kultur og kreative miljøer – at der skal udarbejdes en evaluering af kunstplanen, hvor det blandt andet skal vurderes om erfaringerne fra Trekoner kan anvendes andre steder i Roskilde.
Ansøgning til Kunststyrelsen – der blev 2005 udarbejdet en større ansøgning til Kunststyrelse. Ansøgningen var en samlet pakke, der indeholdt flere projekter. Kunststyrelsen gav desværre afslag på ansøgningen.
I løbet af året har KFUM-Spejderne etableret en Trekroer Gruppe ved Lindholm grusgrav i det kommende skovrejsningsområde. Gruppen har bygget en hytte i området og startede sine aktiviteter sidste år.
Salg og byggeri
Der er gennemført følgende salg
Område 11 – Der er solgt 14 parceller i foråret 2005
Område 9 – er solgt til Bülow & Nielsen, der opfører 25 klyngehuse på arealet. Boligerne er solgt og byggeriet ventes at stå klar til indflytning foråret 2006.
Område 3 – kommunen har købt arealet tilbage fra JM Danmark A/S. Området er i udbud.
Område 10 – der er solgt tre arealer til tre forskellige private boligforeninger. Åhusene og Absalonshave er opført, mens det ventes at Glashusene går i gang med byggeriet i efteråret.
Område 4 – Andelsboligforeningen Skovbæltet opfører 51 boliger, der vil være klar til indflytning sidst på året.
RUC har med Byrådets beslutning i maj, erhvervet arealer mellem RUC’s østgrænse og den kommende Trekroner Parkvej samt området øst for Skattecentret på i alt ca. 8 ha.
Igangværende boligprojekter
Område 1 – Kuben udbyder andelsboliger i en anden etape.
Område 6 – NCC udbyder private rækkehuse .
Område 3 – Markol udbyder 31 private rækkehuse.
Universitet og erhverv
Der er indgået en aftale mellem RUC og Roskilde Kommune om køb af et areal. Aftalen betyder, at RUC har fået arealer til en meget langsigtet udvikling af universitet.
Der er indgået aftale med CAT om at overtage en del af deres areal (10.000 m2) i Universitetsparken.
Roskilde Kommune har Universitetsparken 2, grunden vest for Astma og Allergiforbundet til revision og advokatfirma.
HUR har indarbejdet et areal øst for RUC til forskning, uddannelse og lignende.
Planlægning
Følgende lokalplaner er behandlet i 2005:
Lokalplan 406: Rammelokalplan for Østområdet. 1. behandling i oktober 2004, 2. behandling i januar 2005.
Lokalplan 407: Københavnsvejsområdet Industrivej/Betonvej. 1. behandling i december 2004, 2. behandling i april 2005.
Lokalplan 411: Nanortalikvej. 1. behandling i december 2004, 2. behandling i marts 2005.
Lokalplan 417: Ungdomsboliger ved RUC. 1. behandling i oktober 2004, 2. behandling i februar 2005.
Lokalplan 424: Udbygning af Roskilde Universitets Center. 1. behandling i maj 2005.
Byggemodning
Tredje etape af Nordens Parkvej er færdiggjort til område 11 med asfaltbærelag.
Der er etableret sti langs Herregårdsvej mellem Nordens Parkvej og Østre Ringvej.
Universitetssøen med omgivende sti og aktivitets-øen med Nils Normans kunstbro er anlagt. Se videre under Livet i Trekroner.
Formidling og markedsføring
Der gennemføres en aktiv indsat for at få omtale af Trekroner i medierne. Der har inden for det sidste år været flere positiv omtaler. Det er især sket i forhold til de private boligforeninger.
Der er gennemført en række rundvisninger for interesserede fra andre kommuner, organisationer, foreninger m.v.
Hjemmesiden fungerer stadig som en første indgang til Trekroner.
Øvrige aktiviteter
Kommunen er gået ind i et EU-samarbejdsprojekt kaldet SUSI-Man, om udvikling af teknikker og procedurer til fremme af en bæredygtig byudvikling, primært vedrørende planlægning, bygningsteknik og offentlig involvering. Projektet ventes igangsat i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen for de første boliger i det østlige område.
